Logo
KONTAKT NEURO BALANCE
Logo
KONTAKT NEURO BALANCE

SSP til behandling af angst

Kort introduktion

Angst opstår ofte, når det autonome nervesystem er fastlåst i en tilstand af forhøjet alarmberedskab. I denne tilstand er det sympatiske nervesystem dominerende, og kroppen reagerer, som om der er fare til stede. Dette kan føre til symptomer som indre uro, spænding, hjertebanken, overfladisk vejrtrækning og vagtsomhed. SSP virker mod symptomer af angst ved at forbedre det autonomiske nervesystems evne til at selvregulere.

Erfarede effekter af SSP til behandling af angst

Mange klienter med angst oplever, at SSP bidrager til:

• Reduceret oplevelse af konstant alarmberedskab

• Reduceret indre uro og spænding i kroppen

• Reduceret hjertebanken, anspændthed og

fysisk angstrespons

• Bedre evne til at berolige sig selv i stressende

situationer

• Øget følelsesmæssig regulering

• Øget tryghed i sociale sammenhænge

• Større tolerance over for belastning og sanseindtryk

• Bedre søvn og restitution

Disse effekter hænger sammen med SSP’s evne til at understøtte regulering af det autonome nervesystem og stimulere Vagus nerven, hvilket er centralt for reduktion af angst og stressresponser.

Porges & Onderko, 2023

Uddybende forklaring – hvordan SSP arbejder med hjernen og nervesystemet i relation til behandling af angst

Safe and Sound Protocol (SSP) arbejder med angst ved at stimulere Vagus nerven, som spiller en central rolle i reguleringen af det autonome nervesystem. Den ventrale gren af Vagus nerven er afgørende for kroppens evne til at skifte fra forsvarsreaktioner til tilstande præget af ro, tryghed og social tilgængelighed. Når denne del af nervesystemet aktiveres, hæmmes stressresponser, og kroppens fysiologiske aktivering reduceres.

SSP anvender frekvensbearbejdet musik, der målrettet påvirker det auditive system og sender signaler om sikkerhed til hjernestammen. Denne auditive stimulering kan øge vagal aktivitet og understøtte reguleringen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Når denne balance forbedres, mindskes kroppens alarmreaktioner, hvilket kan føre til reduktion af angstsymptomer og øget følelsesmæssig stabilitet

Ved at styrke Vagus nervens regulerende funktion hjælper SSP nervesystemet med at genoprette sin evne til selvregulering. Dette giver kroppen bedre mulighed for at reagere fleksibelt på belastninger, frem for at forblive i en vedvarende angsttilstand.

Porges, 2011

Nor-away

Norstreet 111

11667 Norcity

11-222-333

travelwith@nor-away.com

NeuroBalance

Ydunsgade 1, 1. sal. th

2200 København N

telefon 6014 5065

Navigation

Forside

Telefontider

Hverdage: 9.00 - 16.00

Weekender: Lukket